søndag den 12. maj 2013

*Mors dag...*

Jeg troede faktisk ikke, at kæresten havde tænkt over det var mors dag, men hold nu op, det havde han!


Se lige den fine taske jeg har fået... Bestilt helt fra England! Den er sååå fin...
Jo, lidt heldig er man vist :)


Min egen mor fik disse norske platter med min brors og mit årstal.

Min arbejdstaske er også fra bohemia, den var en fødselsdagsgave, og jeg er såå glad for den. Det er virkelig god kvalitet.


God dag derude
/Ditte


søndag den 21. april 2013

*Ny hue...*

Lillemanden er vokset ud af sin elefanthue, så en ny hue skulle der til. Jeg synes godt den måtte være mere i forårs/sommer stil, så syede denne til ham.


 Han har nemlig en halsvarmer, så halsen får stadig varme :) Den blev syet ud fra et par hurtige mål og et hurtigt tegnet mønster. Synes den blev super sød og lillemanden har taget godt imod den. Og så kan man lege borte/tit når man har den på (det er man ikke blevet for gammel til endnu ;)) og tage den ned over øjnene og gå i blinde :) Men den varmer ørerne, og det er det vigtigste for moderen!



 Stoffet er fra Stof2000 og indersiden er rib.


/Ditte

fredag den 19. april 2013

*Dessert med banan...*

En næsten sund dessert, i hvert fald uden tilsat sukker, fedtfri er den ikke. Men det er jo også tilsat sukker der er dømt ude ;) 
Et stykke banan rullet i hjemmelavet havregryns/nøddemüsli med en klat flødeskum og mørk chokolade på... De smager næsten som flødeskumskager, bare i små mundfulde.



/Ditte

torsdag den 4. april 2013

*Tørklæde med hæklet kant...*

Jeg har syet mig endnu et tørklæde. Denne gang har jeg hæklet en kant rundt på to af siderne. Inspirationen til den hæklede kant har jeg fundet på en af mine favoritblogs - one sheepis girl. Nogle gange kan man jo godt blive lidt af en stof-snob... og ingen tvivl om, at kvalitet og pris hænger sammen. Men her faldt jeg altså over et stykke stof  i REMA1000 af alle steder! 100% bomuld, ikke den bedste kvalitet, men godt til et tørklæde. Jeg er ret vild med stjernerne og tilføjede altså en hæklet neonfarvet kant... Tror det bliver en ny favorit :)


/Ditte

mandag den 1. april 2013

*Lidt påskerier...*

Lidt hjemmebag blev det til i påsken. Hjemmelavede chokoladekiks, mums siger jeg bare! De er super gode og ikke for svære at lave... Opskriften er fundet her. Da det jo var påske, brugte jeg også nogle påske udstiksforme, formet som hare og kylling, men de blev lige lovligt store, hvis det da er et problem! så næste gang bruger jeg nok kun blomsterformen.





/Ditte

fredag den 29. marts 2013

*Chris-bux...*

Bukser til lillemanden. Chris-modellen, som så mange andre også har vist frem. Her kommer den i militær/Dinosaurus udgave. Kan ret godt lide dette stof, lidt sejt og lidt nuttet på en gang :) Efter jeg syede denne udgave, har jeg rettet mønstret lidt til, synes de er lidt for bredde på måsen og lidt for smalle i benene. Detalje med neonbånd og (det er der så ikke lige billede af) foret med grønt flonel, så de blev lidt ekstra varme. 



Hvad kan ikke bruges som hat!?! ;)

/Ditte

onsdag den 27. marts 2013

*Hæklet påske...*




Jeg har hæklet mig lidt nyt påskepynt... En fin påskehare-guirlande :) Det er igen igen Pinterest der har inspireret, men jeg har ikke helt fuldt opskriften hos Love the Blue Bird, da jeg først og fremmest ikke heeelt forstod det hele, og fordi jeg synes der skulle justeres lidt hist og her... De er super hurtige at hækle og lidt fine uden at være for meget, synes jeg. Kan godt lide de grå farver, med en lille farveklat som hale :) Jeg vil så gerne pynte til påske, men nogen gange, synes jeg det bliver lidt for meget. I år er det kun vindueskarmen det er gået ud over, og der kommer nok lidt mere til :)

/Ditte

tirsdag den 19. marts 2013

*Evighedtørklæde...*

Endnu et Infinity Scarf eller evighedstørklæde... Jeg har brugt en lækker jersey fra Stof2000 og koralfarvet netstof fra samme sted. Og så er der selvfølgelig en neondetalje - ja, jeg er ikke træt af den farve endnu. Jeg har syet med franske sømme, da man jo kan se sømmen igennem netstoffet. Skal jeg være helt ærlig, måtte det godt have været bredere, men der var altså ikke mere stof :)




/Ditte

mandag den 18. marts 2013

*Jeg ♥... Mint + Koral...*

Der er ikke sket meget på bloggen, men jeg er her endnu... Her ude på den anden side, kæmper vi med sygdom, barn der ikke sover om natten - og jeg mener er HELT vågen hele natten!- og arbejde... Ja, så er der bare ikke plads til så meget andet... Men et kig på Pinterest og et væld af inspiration har der været energi til :)




#1 Smukke smukke farver... #2 Skulle man have hjem med klaver, skulle det da være dette!...
 #3 Bryllupskagen!? Nej, han har ikke friet ;)...

/Ditte

onsdag den 27. februar 2013

*G♥nbrug...Sweater Del 2...*

Her kommer så 2. del af min sweater. Et dejligt stort evighedstørklæde :) Se den første her. Her brugte jeg kanten forneden på sweateren som den ene side, og den anden side lagde jeg op med 2 X 2cm. Og så kunne jeg jo ikke lade være med at tilføje en lille neondetalje... (Desværre er farven ikke så godt gengivet her, men den er neonkoral)

Det er blevet den nye ynglings accessories i de kolde dage, og tænker det bliver godt til forårs-aftnerne :)
Så meget glæde af en sweater der skulle være havnet i genbrugsbiksen.


/Ditte